Forside » Vision og mærkesager » Mærkesag 7: Ytringsfrihed og fri tale

Mærkesag 7: Ytringsfrihed og fri tale

Synes du også, at det er vigtigt med en autentisk og troværdig stemme i kommunalbestyrelsen, som tør tale, også om det, der er svært at tale om?

Natur- og Velfærdslisten vil styrke dialogen mellem politikere, forvaltning og borgere i Norddjurs Kommune indenfor grundlovssikret ytringsfrihed, fri tale og offentlig debat.

Det betyder konkret, at Natur- og Velfærdslisten gerne tager enkeltsager til politisk behandling i kommunalbestyrelsen og i medierne og gerne stiller kritiske spørgsmål til forvaltningen.

Som folkevalgt for Natur- og Velfærdslisten er man i forhold til stemmeafgivelse i kommunalbestyrelsen alene bundet af egen overbevisning, jævnfør Grundlovens § 56s Princip om, at man ene er bundet ved egen overbevisning i folketinget.

”§ 56

Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere”.