Forside » Borgmesteren svigter naturen i budget 2026

Borgmesteren svigter naturen i budget 2026

Natur- og Velfærdslisten er ude af budgetforhandlingerne i Norddjurs kommune da et flertal i kommunalstyrelsen har valgt ikke at ville prioritere natur i vores anlægsbudget.

Kommunalbestyrelsen i Norddjurs og særligt venstre, der har både borgmesterpost og formandsskab i Miljø- og Teknikudvalget burde se ud over egne snævre interesser og forsøge at samle kommunen om vores fælles forpligtelse til at arbejde for mere natur og biodiversitet i vores kommune.

Jeg ser det som et svigt, fordi vi i Norddjurs kommune har vedtaget en lang række kommuneplaner, udviklings- og strategiplaner, politikker og senest en stor klimaplan, som alle understreger vigtigheden af, at vi får mere natur.

Det er et svigt fordi vores nye venstreborgmester i sit første budget sort på hvidt lovede at retningen i budgetaftalen for 2021 og 2022 også gælder i 2023-2026 hvad angår strategisk pulje til jordopkøb med naturformål;

”Der er enighed om, at der afsættes en årlig pulje på anlæg på 1 mio. kr. til strategisk opkøb af arealer, når behovet opstår… Aftalepartierne bekræfter, at retningen i budgetaftalen for 2021 og 2022 også gælder i 2023-2026. Med udgangspunkt i de arealer kommunen allerede ejer, indledes der en dialog og samarbejde med Den danske Naturfond og Danmarks Grønne Fremtidsfond om finansiering af naturmæssige relevante projekter langs kystbåndet som f.eks. Djurslandsstien og sammenhænge med udpegede områder i kommuneplanen. Konkrete projekter behandles i Miljø- og Teknikudvalget.”

På trods af den fine formulering om at at retningen stadig gjaldt øremærkede Borgmesteren det meste af den reducerede strategiske pulje til at tag på Grenå Idrætscenter i budget 2023.

Retningen i budget 2021 og 2022 blev formuleret således på side 8 i budget 2022-25;

“Aftalepartierne er enige om, at den strategiske pulje på økonomiudvalget forhøjes, således at den omfatter midler til medfinansiering af fondsstøttede projekter, og langsigtede strategiske opkøb af arealer og bygninger. Investeringer og opkøb af arealer skal have et naturmæssigt og rekreativt formål og kan betyde genopretning af natur. Med denne forhøjelse og samling af mindre puljer sikres en understøttelse af de seneste års udvikling med fondsstøtte til større projekter. Puljen udgør 4,6 mio. kr. i 2022, 5,4 mio. kr. i 2023 og herefter 5 mio. kr. årligt. Midlerne er afsat med henblik på at understøtte initiativer og udviklingsprojekter, og medfinansieringen af fondsstøttede projekter forudsætter såvel en ekstern som en kommunal medfinansiering. Partierne er enige om at fortsætte den retning, der blev aftalt i budgetaftalen for 2021,med en indledende dialog med fonde, herunder Den Danske Naturfond og Danmarks Grønne Fremtidsfond, om mulig finansiering af naturmæssigt relevante projekter langs kystbåndet som f.eks. Nordsøstien og sammenhænge med udpegende områder i kommuneplanen. Investeringer og opkøb af arealer skal have et naturmæssigt og rekreativt formål og også bidrage til at skabe naturkorridorer, der forbinder landskabet i Norddjurs og dermed øge turisme, rekreation og biodiversitet samt klimaindsatser. I denne strategi indgår såvel opkøb som strategisk partnerskab med private lodsejere og der afsættes i budgettet 4,6 mio. kr. i 2022, 5,4 mio. kr. i 2023 og herefter 5 mio. kroner årligt som indtægt bl.a. fra medfinansiering af fonde og herunder Den Danske Naturfond og Danmarks Grønne Fremtidsfond.”

Men i budget 2024-2026 var Miljømæssig bæredygtighed helt forsvundet i budgettet og opkøb af arealer til naturformål støvsuget fra den strategiske anlægspulje.

Samtidig med at den nye venstreborgmester fjernede natur fra den strategiske anlægspulje gik Miljø- og Teknikudvalget (MTU) i 2023 i gang med at forsøge at sælge de arealer kommunen selv ejede i stedet for at se på deres naturpotentiale.

Jeg fik heldigvis af flere omgange stoppet MTU i Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen hvor jeg fik flertal for at vi skal se på de arealer vi allerede ejer og vores forpagtningsaftaler med det formål at skabe mere tilgængelig bynær natur og naturkorridorer til glæde for biodiversiteten og vores landsbysamfund.

Man skulle tro, at vi kunne komme tilbage på sporet i 2023 for der blev den store klimaplan ”Sammen om et Grønt Norddjurs” vedtaget (på hjemmesiden står der;”Sammen om et Grønt Norddjurs”. Som titlen beskriver, er vi alle nødt til at samarbejde om den grønne omstilling.”)

Der er også en masse pæne ord om klima og natur fra Venstres udvalgsformand for MTU Niels Ole Birk og hvor der sort på hvidt stod i klimaplans handlingskatalogets side 8, at kommunen selv skulle arbejde for at omlægge landbrug til natur vha. arealopkøb;

”Udarbejdelse af en kommunal strategi for arealanvendelse. Det skal sikre en gennemtænkt og helhedsorienteret anvendelse af arealer, herunder udtagning af arealer til natur”

Formålet var bl.a. ”Sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning, CO2-reduktion og rekreativ værdi for borgerne” og arbejdet som er sat til at starte i 2023 indbefatter ”Kommunale udgifter til jordkøb”.

https://norddjurs.dk/Media/638243138668993817/Klimahandlingskatalog%2007.07.23.pdf

Men som sagt så blev der ingen penge afsat i budget 2024-27 og løftet fra budget 2023 blev brudt, hvilket var hovedårsagen til, at undertegnede ikke var med i budget 2024-27.

I 2024 gik undertegnede i arbejdstøjet og arbejdede hårdt på at oplyse om alt det vi har vedtaget bl.a. med et dokument på 23 sider, som dokumenterer udviklingen og meget af det vi har besluttet. Desuden indeholdt det et budgetforslag med inspiration fra Roskilde kommune, som hvert år afsætter 5,5 millioner kroner for at skabe mere sammenhængene tilgængelig natur. Alt blev forelagt borgmesteren m.fl. før sommerferien 2024.

Borgmesteren var ikke interesseret, men det lykkedes heldigvis alligevel uden om borgmesterpartiet at skabe et flertal sammen med S, SF og DF, som fik lavet et fælles krav om 5 millioner til arealopkøb til naturformål og om at komme tilbage på det føromtalte spor;

https://dinavis.dk/samfund/ECE17388573/stor-klimaplan-vender-tilbage-til-kommunens-dagsorden

Vi måtte i budgetforhandlinger om budget 2025-28 kæmpe hårdt og det endte med, at vi under store protester fik afsat 3 millioner som vi selv fandt i forhandlingerne i budget 2025;

4.1

”Opkøb af jord til naturformål.

Norddjurs Kommune ser opkøb af jord til naturformål, ændret anvendelse af kommunalt ejet jord og partnerskab med private jordejere som en vigtig del af arbejdet med klimahandleplanen fra 2023 og de potentielle naturområder som er udpeget i kommuneplan 2017 og 2021. Formålet med indsatsen er at skabe naturforbindelser mellem byer, kyst og skove, nedbringe udslip af drivhusgasser fra dyrkede arealer, forbedre vandkvaliteten i åer og søer og dermed også bidrage til en bedre vandkvalitet i Kattegat. Forslaget vil også sikre øget biodiversitet og mere natur til rekreative og turistmæssige formål. Centralt for indsatsen er kortlægning og identifikation af arealer, hvor der kan tages landbrugsarealer ud af drift, samt dialog med private lodsejere hvorefter opkøbte arealer kan overgå til naturarealer. Opgaven prioriteres inden for rammerne af opnormering på natur- og miljøområdet.”

Men i dette års forhandlinger er der ikke mere et flertal for at vi skal prioritere opkøb af arealer til naturformål på trods af et rekord stort anlægsbudget på over 125 millioner kroner, dette fordi kun socialdemokratiet fortsat bakker op om at prioritere, at vi samarbejder om mere tilgængelig natur, flere naturkorridorer og bedre beskyttelse af vandløb, grundvand, biologisk mangfoldighed og havmiljø ved selv at opkøbe arealer til naturformål.

Dette på trods af at jeg den 5 maj i år har gjort opmærksom på, at vi også i vores politik for tidlig indsats og inklusion fra 2021 og vores sundhedspolitik har forpligtet os selv på at arbejde for mere tilgængelig natur og foreslået konkret, at vi skal se på børns adgang til natur fra daginstitutioner og skoler bl.a. i Ørsted, Glesborg og Gjerrild;

https://dinavis.dk/samfund/ECE18151162/debat-her-skal-kommunen-koebe-jord-og-omdanne-det-til-natur

Sundhedspolitik;

»I byplanlægningen skal bevægelse og aktiv transport indtænkes. Der skal være let adgang til Norddjurs’ mange skønne naturområder, hvor man kan cykle, løbe eller gå ture.«

Politik for tidlig indsats og inklusion;

”»Alle børn skal opleve organiserede læringsmiljøer… …og hvor natur og bæredygtighed er centralt.«

»Vi skaber fysiske rammer, der er fleksible, så de kan tilpasses i størrelse, indretning og rum, og har fokus på at bruge naturen/uderummet aktivt i dagligdagen i både dagtilbud og skoler.«

»Vi har fokus på, at fagprofessionelle har kompetencerne til at skabe læring gennem leg og bevægelse og aktivt kan inddrage naturen og uderummet i dagligdagen.«

»Skoletjenesten og naturfagsnetværket vil tilrettelægge forløb om natur, biodiversitet og bæredygtighed til børn i dagtilbud og skoler. Forløbene vil ydermere have fokus på bevægelse og udeliv, som en del af projektet ”Bevæg dig for livet”.

Gennem projektet ”Alle børn skal med”, vil de 0-6 årige børn og deres familier tilbydes aktiverende kultur- og naturformidlingstilbud samt kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere på dagtilbudsområdet.«

Jeg anser borgmesteren og udvalgsformandens ageren som manipulerende og deres handlinger som løftebrud.

Dette underbygges af, at vi til seneste møde i kommunalbestyrelsen den 19 august under punkt 9. ”Evaluering og monitorering af klimaplan 2023-2025” måtte kæmpe for at få nævnt puljen på de 3 millioner til arealopkøb selv om klimahandling 3e om ændret arealanvendelse blev specifikt nævnt i evalueringen på side 14.

Heldigvis var der et flertal som godt kunne se meningen i, at det vi rent faktisk gør i 2025 ved at bruge 3 millioner på arealopkøb til naturformål rent faktisk også bliver nævnt når vi ser på hvordan det går med klimahandlingen” Udarbejdelse af en kommunal strategi for arealanvendelse (3e) ” der som før nævnt drejer sig om ændret arealanvendelse med omlægning af landbrug til natur vha. arealopkøb til naturformål.

Jeg anser det som respektløst særligt over for Socialdemokratiet, at man så snart man kan se et flertal smuldre løber fra den fælles vision fra 2021 om at vi som kommune aktivt skal investere i omlægning af landbrug til natur, hvilket blev gentaget af vores nye venstreborgmester i 2022.

Venstre udnytter brutalt, at der ikke kan findes et flertal for opkøb af arealer og vælger i stedet for at få alle med i budgettet og lave et fælles kompromis budget med respekt for det største parti i Norddjurs med 9 mandater kynisk, at udnytte at S i et valgår ikke kan finde på at stå uden for budgettet.

Vi kan ikke vente 8, 10, 15 år på en grøn trepart, som lige nu udelukkende er baseret på frivillige tilskudsordninger for private lodsejere som enten bor i et område med krav om kvælstofreduktion eller har mindst 60% højt kulstofindhold i deres jorde.

For hele vores Nordkyst fra Gjerrild til Randers Fjord har intet krav fået om at reducere kvælstof og mange af vores lavbundsjorde har intet kulstof tilbage og hvis vi vitterligt ønsker mere biodiversitet og bedre havmiljø, så er det i randarealer, de dyrkede drænede marker langs vandløb og kyster vi skal sætte ind og hvis vi ønsker at forbinde og beskytte vores 61 byer i Norddjurs kommune, så er det heller ikke den grønne treparts frivillige ordninger som kan hjælpe os til at opnå de mange mål der er fastsat i kommuneplaner siden 2017, strategi- og udviklingsplanerne om det blå og grønne Norddjurs siden 2019 og vores politikker.

Det her drejer sig om som kommune at gå forrest for at få vendt skuden og skabe nogle ordentlige betingelser for planter og dyr – store som små, og det drejer sig om både nu og her og fremtiden for kommende generationer, og vi har altså råd til at afsætte 5 millioner som basisinvestering, som jeg fik tidligere borgmester Jan Petersen med på i 2021 fordi vi som landbokommune med 45 000 hektar (66%) landbrug har både plads og råd til at skabe en bedre balance mellem natur og landbrug.

Hvilket også er hvad vi har besluttet i vores klimaplan i 2023 som hele kommunalbestyrelsen stemte for hvor der på side 14 bl.a. står;

“Mål for landbrug Og arealanvendelse

• En balanceret og klimavenlig arealanvendelse,

der balancerer hensyn til landbrug, natur,

biodiversitet, rekreative interesser og energiformål”

Ulf Harbo Natur- og Velfærdslistens enlige mandat i Norddjurs kommune

Appendix;

En samlet kommunalbestyrelsen vedtog Kommuneplan 2017, som stadig gælder og kan ses på kommunens hjemmeside;

”Det er kommunalbestyrelsens mål at: 

  • Bevare og om muligt forbedre kommunens eksisterende, beskyttede naturområder. 
  • Understøtte eksisterende, større naturområder ved at udpege omkringliggende egnede arealer som potentielle naturområder, hvorved der kan skabes større og mere sammenhængende naturområder. 

Retningslinjer 

  1. Levesteder for vilde dyr, planter og svampe skal bevares og om muligt forbedres i naturbeskyttelsesområderne og i de mulige naturområder. 
  2. Dyrkede arealer, der er udpeget som potentielle naturområder, skal så vidt muligt udgå af landbrugsmæssig omdrift, for eksempel ved at arealerne overgår til ekstensivt drevne græsarealer. 
  3. Det skal så vidt muligt undgås, at beskyttede naturområder og potentielle naturområders tilstand forringes. ”

”De arealer, der ifølge retningslinjernes punkt 2 tilstræbes udtaget af omdrift eller blot udlagt til natur er hver tildelt en prioritet. Det fremgår af kortet ovenfor og af Naturkvalitetsplan 2017. 

Områderne prioriteres efter følgende rangorden: 

  • 1.-prioritet er arealer, der vil kunne få særlige naturmæssige kvaliteter og væsentlig naturforbindende og naturudvidende funktion, hvis de udtages af omdrift. 
  • 2.-prioritet er arealer, hvor der vil kunne udvikles en karakteristisk og værdifuld natur, og som eventuelt vil kunne danne forbindelse til andre naturarealer. 
  • 3.-prioritet er arealer, hvor der kan udvikles naturværdier af mere almindelig karakter, og som kan medvirke til at forbedre natursammenhængene i landskabet. 

https://norddjurs.cowiplan.dk/kommuneplan17/temaer/natur-og-landskab/natur/%C3%B8kologiske-forbindelser

Kommunens planlægning og administration skal medvirke til at sikre de eksisterende økologiske forbindelser og med tiden udbygge et sammenhængende naturnetværk både internt i kommunen og på tværs af kommunegrænser. ”

https://norddjurs.cowiplan.dk/kommuneplan17/temaer/natur-og-landskab/natur/naturomraader-og-potentielle-naturomraader

Mål

Det er kommunalbestyrelsens mål at:

  • Sikre og udbygge økologiske forbindelser og hermed skabe og opretholde ubrudte og så vidt muligt uforstyrrede natursammenhænge og spredningskorridorer for vilde dyr og planter uden væsentlige spærringer.”

https://norddjurs.cowiplan.dk/kommuneplan17/temaer/natur-og-landskab/natur/%C3%B8kologiske-forbindelser

Side 10 ”Bæredygtig udvikling gennem partnerskaber Plan- og udviklingsstrategi 2023 – vejen mod 2050”

”Norddjurs Kommunes særlige DNA knytter sig til Det Blå og Det Grønne.

I Plan- og udviklingsstrategien sætter vi retningen for, at vi fortsat udvikler en stærk og dynamisk erhvervs- og bosætningskommune med udgangspunkt i det blå og det grønne, hvor vi arbejder med at:

• styrke tværgående udvikling i bybåndene og kystbåndet

• realisere visionerne gennem partnerskaber og klyngedannelser med særligt fokus på prioritering af arealer, liv i naturen og den grønne omstilling

• uddanne og formidle det blå og det grønne Norddjurs til fremtidige generationer

I det blå og det grønne Norddjurs har vi øje for udfordringer med prioriteringer af arealer, og de lovgivningsmæssige rammer der følger med. Vores natur i både det blå og det grønne kan bruges på mange måder, og synergien ved sammenhængende naturarealer skal være grundlaget for, hvordan vi bruger vores arealer, og hvordan vi planlægger fremtidens udvikling.

Vores grønne og blå natur skal være tilgængelig for alle. Uanset om du bor tæt på naturen eller centralt i et bybånd, er vores ambition, at naturen prioriteres og er en naturlig del af oplevelsen ved at bo og arbejde i Norddjurs Kommune.”

https://norddjurs.dk/Media/638263822139020293/Plan_og_udviklingsstrategi_2023.pdf

Fra ”Norddjurs Kommunes Plan- og Udviklingsstrategi 2019, der blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i april 2020” som ikke mere er at finde på kommunens hjemmeside i sin fulde form;

”Tværgående indsats for biologisk mangfoldighed og bæredygtige naturoplevelser i by og land.”

https://kommuneplan.norddjurs.dk/rundt-om-planen/plan-og-udviklingsstrategi-2019

Lignende indlæg