Tiden er inde til en ærlig og modig debat om folkeskolen i Norddjurs
Af Ulf Harbo formand for Natur- og Velfærdslisten
Folkeskolen er rygraden i vores lokalsamfund.
Den skal ikke blot producere testresultater, men danne hele mennesker – med faglighed, trivsel, fællesskab og rod i det lokale.
Desværre viser virkeligheden i Norddjurs, at vi har et problem, vi ikke længere kan lukke øjnene for.
En nylig opgørelse viste, at næsten hver femte elev i kommunen ikke består dansk og matematik ved 9. klasseprøven.
Det er dybt bekymrende.
Tallene er et klart signal om, at den nuværende skolestruktur ikke leverer det, vores børn fortjener.
I Grenaa og i den vestlige del af vores kommune har vi længe haft en model med fødeskoler (0.-6. klasse) og en enkelt stor overbygningsskole.
Det lød måske godt i teorien – specialisering og stordriftsfordele.
I praksis har det ikke fungeret optimalt.
Overgangen mellem skolerne skaber utryghed for mange børn, og de store miljøer kan gøre det sværere at skabe den nære kontakt mellem elever, lærere og forældre, som er afgørende for både trivsel og læring og arbejdet med skolens identitet og kultur.
Det er derfor afgørende med flere skoler i Grenå og Vest fra 0 til 9 klasse.
Nu har vi heldigvis sat gang i arbejdet med Fremtidens Skole i Norddjurs.
Det er et ambitiøst og nødvendigt initiativ, som jeg hilser velkomment.
Her skal vi tænke nyt: Hvordan skaber vi skoler, der er både faglige stærke og menneskeligt trygge?
Skoler der giver plads til forskellighed, mindre klasser hvor det giver mening, flere ressourcer til de børn der har brug for ekstra støtte, og en struktur der passer til vores spredte kommune med både by og land.
Fremtidens skole skal ikke være ensartet, men tilpasset lokale behov – med fokus på natur, bevægelse, praktiske færdigheder og stærk inklusion. 
Særligt når det gælder skolerne i vest – distriktet omkring Auning og de omkringliggende landsbyer – er det vigtigt, at anbefalingerne fra processen tager højde for virkeligheden.
Vest har stærke lokale skoler med dygtige medarbejdere og engageret lokalsamfund.
Her må vi ikke falde for fristelsen til blind centralisering og lukninger.
Større er ikke automatisk bedre.
Små og mellemstore skoler kan ofte give en tættere kontakt og højere trivsel, hvis de får frihed til at udvikle sig.
Jeg har tidligere kæmpet for mere frihed til skolerne, og det princip skal også gælde nu. Lad os give dem mulighed for at have egen overbygning, hvor det giver mening – som vi har set har givet pote med Glesborg Skole i midten af vores kommune.
Vi skal undgå styringstiltag og top-down-testregimer, der kvæler kreativitet og lærertrivsel.
I stedet skal Fremtidens Skole bygge på tillid til professionerne, forældreinddragelse og en erkendelse af, at trivsel og faglighed hænger uløseligt sammen.
Kære medborgere og politikere: Lad os bruge Fremtidens Skole-processen til en ægte gentænkning i hele Norddjurs.
Vores børn fortjener skoler, der er tilpasset det 21. århundrede – med rødder i lokalsamfundet og blikket rettet mod fremtiden.
Norddjurs har potentialet til at blive et forbillede, ikke et eksempel på, hvad der sker, når man ignorerer problemerne og går efter stordriftfordele der udsulter vores lokalsamfund.
Jeg ser frem til den fortsatte debat.
Med venlig hilsen
Ulf Harbo Natur- og Velfærdslisten
