Forside » Steen Knoblauch – Eskilsagre ved Nørager

Steen Knoblauch – Eskilsagre ved Nørager


Kommunalvalget 2025 nærmer sig med hastige skridt.

Aldrig før, i mit 64 årige liv, har jeg været tættere på politisk apati.

Som ung mand i 80èrne oplevede jeg en reel tro på, at jeg kunne være med til at ændre verden.

Det var en tid med arbejdskampe uden indblanding fra regeringen, en tid med små kommuner og et sygehusvæsen som et af de bedste i verden.

Der var konsensus omkring, at vi behandlede de syge, de gamle og de socialt udsatte med  værdighed.

Hvad ellers?

I dag melder spørgsmål som, hvad nytter det?

Kan jeg som individ gøre en forskel?

Svaret blev for mig et JA.

I en stærkt globaliseret verden, hvor det at være vidne til kæmpe humanitære katastrofer kan virke lammende, har jeg valgt at fokusere på det nære, det jeg rent faktisk kan gøre noget ved.

Derfor er kommunevalget 2025 vigtigt for mig.

Det meste af mit arbejdsliv har jeg arbejdet med mennesker, både i social og kulturel sammenhæng.

Jeg er uddannet tømrer, og har derigennem haft en praktisk tilgang til arbejdet med mennesker.

Jeg har nu både tid, lyst og engagement til at involvere mig i Norddjurs fremtidige udvikling.

At være familie med frihed.

At blive gammel med tryghed.

At være ung med mulighed.

At møde fællesskab med rummelighed, er det jeg brænder for politisk.

At være en del af Ulf Harbos nye lokalliste med fokus på mere natur og bedre velfærd er for mig at se den bedste mulighed for at påvirke Norddjurs fremtidige udvikling positivt, da jer er enig med det grundlæggende værdifællesskab og Ulfs resultater taler for sig selv.

En af mine mærkesager til Kommunalvalg 2025 er Infrastruktur og grøn Turisme.


Vi har i Norddjurs kommune en af landets laveste befolkningstætheder, med ca. 50 personer
pr. km2. Så vi har god plads til flere familier, samt til udvikling af grøn turisme.

En af de store udfordringer er vores infrastruktur.

På kommunens hjemmeside, kan man læse om Norddjurs kommunes vision, og i afsnittet om “ Gode forbindelser “
står der at, “gode forbindelser og mobilitet, skaber vækst og udvikling.

Det skal være nemt at komme til, fra og rundt i Norddjurs”.

Det lyder jo meget godt.

Udover Grenå (ca 14.300 indb ) og Auning ( ca. 3000 indb.), bor der yderligere godt 18.000
mennesker, fordelt på 59 mindre byer / landsbyer i Norddjurs. For dem betyder mobilitet
typisk 1 – 2 biler pr. husstand.

Lokal offentlig transport lader meget tilbage at ønske, i de små landsbyer.
29% af indbyggerne i Norddjurs har ingen bil, hvilket gør dem afhængige af en stærk
offentlig transport. Til trods for en udmærket Flextaxa ordning, synes jeg vi skylder at gøre
det bedre, end tilfældet er i dag.


Vi har alle været vidner til stigende “ butiksdød “ i landzonerne, hvilket yderligere
understreger behovet for at styrke borgernes mobilitet.


Etablering af et mere fintmasket net af cykelstier, gerne uafhængige af det øvrige vejnet,
ville kunne sætte gang i øget mobilitet og understøtte udvikling af grøn turisme.


Behovet for at komme ud af byerne og have et aktivt fritidsliv, er stigende. Særligt efter
Corona – epidemien, har det, særligt hos børnefamilierne, fået en højere prioritet.


Etablering af flere gratis shelterpladser, og frie teltpladser, ville give flere familier og turister
mulighed for at opleve Norddjurs skønne natur.

Dette kunne også tænkes at styrke bosætningen i kommunen, især da befolkningstallet pt. er dalende.


Jeg vil arbejde for en reel styrkelse af infrastrukturen, på langs af kommunen, samt arbejde
for den grønne turisme, til gavn for alle der holder af vore fælles Norddjurs