Natur- og Velfærdslisten har afholdt stiftende generalforsamling

På generalforsamlingen blev følgende vedtægter vedtaget;
Nu følger arbejdet med politisk grundlag og mærkesager, som skal udvikles i samarbejde med nye medlemmer.
Natur- og Velfærdslisten er stiftet af bl.a. Ulf Harbo som med denne partipolitiske uafhængige lokalliste vil arbejde videre for en mere grøn kommune med mere natur og en værdig og ordentlig behandling af kronisk syge og handicappede i vores kommune.
I bestyrelsen er ud over Ulf Harbo som formand valgt Flemming Mogensen, Louise Vedel Bang, Peder Toft de Courcy og Dorthe Kudsk Harbo.
Flemming Mogensen:
“Jeg er med fordi det er de vigtigst områder i vores fremtidige liv. Vælfærden er truet af forældet politisk tænkning der øger uligheden og reducerer hjælpen til dem der trænger mest. Videre er der behov for øget fokus på klimaet da alt for mange stadig ignorerer advarslerne fra videnskaben.”
Louise Vedel Bang:
“Jeg har altid interesseret mig for mennesker, forskning/ viden, natur, teater, kunst & musik. Jeg ser mig selv som engageret, oprørsk og hjælpsom, og ser frivillighed som en vigtig kærneværdi. Jeg glæder mig til, at støtte og bidrage til Natur & Velfærdslisten i Norddjurs. “
Peder Toft de Courcy:
“Jeg er med fordi jeg gerne vil skubbe på genetablering af natur – omlægning af landbrug til natur og genetablering af naturlige vandløb, bække og åer så vi kan beskytte havmiljøet og stoppe iltsvind og fiskedød også vil jeg kæmpe for gratis tandlæge for de mindre bemidlede.”
Dorthe Kudsk Harbo:
“Jeg har i 20 år arbejdet med at skabe optimale forhold for naturen hjemme hos mig selv. Med Natur- og Velfærdslisten glæder jeg mig til at arbejde for mere biodiversitet i hele kommunen.”
Ulf Harbo
“Jeg oplever at have gjort en positiv forskel som lokalpolitiker for rigtig mange mennesker og har stor indflydelse i kommunalbestyrelsen og vil gerne fortsat arbejde hårdt for vores kommune og særligt for, at vi behandler mennesker i klemme i systemet ordentligt, for vores skoler og børnehaver og for mere natur og den grønne omstilling.”

