Synes du også, at vi skal stoppe med de konstante besparelser når vi har over 400 millioner i kommunekassen?
Natur- og Velfærdslisten arbejder for, at vi har en stabil økonomi og stabile budgetter uden hovsabesparelser i slutningen af året pga. en pessimistisk budgetopfølgning.
Vi har i Norddjurs kommune samlet set de sidste 7 år brugt 120 millioner mindre end der er budgetlagt bl.a. pga. store puljer på samlet set 23 millioner og usikre pessimistiske budgetopfølgninger, så vi gang på gang ender med regnskaber, hvor vi på ingen måde får brugt de penge, vi har afsat i budgettet.
Natur- og Velfærdslisten følger den linje, der er lagt af Ulf Harbo, som i årevis har kæmpet for en sund og stabil økonomi, hvor vi udnytter servicerammen fuldt ud så længe vi har rigeligt med penge i kassen.
Artikel i din avis oktober 2022;
“Ulf Harbo, (EL): »Vi er de eneste, som ikke er med i budgetaftalen. Det er der flere gode grunde til. Det bliver sagt, at vi ikke må bruge flere penge – men det kan altså godt lade sig gøre. Det har Ældrerådet også påpeget i et høringssvar. Vi har de seneste år ikke brugt servicerammen – og der er fjernet 84 millioner kroner fra velfærden. Der er masser af penge i store puljer i kommunen. Og vi har 470 millioner kroner i kassen. De kunne bruges på kernevelfærd og på at undgå krav om effektivisering, som ender med fyringer. Aldrig er en kommune blevet sanktioneret for ikke at overholde budgetloven. Det er tåbelig budgetstyring – og der er en anden vej til at lede og drive en kommune.«”
https://dinavis.dk/politik/ECE14485114/saa-fik-norddjurs-kommune-et-budget

